Tidligt liv og kunstnerisk begyndelse
Gauguins tidlige liv var præget af rejser og ustabilitet. Hans far døde under deres flytning til Peru, da Paul kun var en ung dreng, og familien boede i Lima i flere år, før de vendte tilbage til Frankrig. Disse tidlige oplevelser af fordrivelse og eksponering for forskellige kulturer ville senere have dybt indflydelse på hans kunstneriske vision.
I starten forfulgte Gauguin en karriere som børsmægler og førte et konventionelt liv, giftede sig med Mette-Sophie Gad og fik fem børn. Men hans passion for kunst formørkede gradvist hans erhvervskarriere. I 1883 havde han forpligtet sig fuldt ud til at male og efterladt sin familie og økonomiske sikkerhed.
Bryd med impressionismen
Gauguin begyndte sin kunstneriske rejse påvirket af impressionisterne, og han udstillede sammen med dem i begyndelsen af 1880'erne. Han blev dog hurtigt utilfreds med deres fokus på at fange flygtige effekter af lys og atmosfære. For at søge dybere følelsesmæssig resonans og mere levende farver udviklede Gauguin en stil, der afveg betydeligt fra impressionismen.
I 1886 rejste Gauguin til Pont-Aven i Bretagne, hvor han blev leder af Pont-Aven-skolen. Her udviklede han "Synthetisme", en stil karakteriseret ved brugen af dristige, flade farveområder og stærke konturer. Denne tilgang understregede kunstnerens subjektive vision over naturalistisk repræsentation.
Rejser og større Arbejder
Gauguins ønske om nye oplevelser og emner fik ham til at rejse meget. Hans rejser til Martinique i 1887 og Arles i 1888, hvor han arbejdede med Vincent van Gogh, styrkede hans unikke tilgang til farve og komposition yderligere.
"Vision efter prædikenen" (1888)
Et af Gauguins skelsættende værker, "Vision After the Prediken", illustrerer hans afgang fra naturalismen. Maleriet forestiller en gruppe bretonske kvinder, der oplever en åndelig vision, gengivet med livlige røde farver og skarpe kontraster. Dette stykke eksemplificerer hans brug af farver til at formidle følelser og spiritualitet i stedet for at afbilde den naturlige verden nøjagtigt.
På jagt efter større kunstnerisk frihed og inspiration sejlede Gauguin til Tahiti i 1891. Hans tid i Polynesien markerede en afgørende periode i hans karriere, hvilket resulterede i nogle af hans mest berømte og innovative værker.
"De dødes ånd ser" (1892)
Inspireret af polynesisk mytologi og hans egne personlige oplevelser, er "The Spirit of the Dead Watching" et spøgende og stemningsfuldt værk. Det forestiller en ung Tahiti-pige, der ligger på maven, med en spektral figur i baggrunden. Maleriet fanger Gauguins fascination af det mystiske og ukendte, samt hans beherskelse af farver og form.
