Edvard Munch: Manden bag skriget

En barndom indhyllet i mørke

Født i 1863 i Ådalsbruk, Norge, var Munchs første år præget af tragedie. Hans mor døde af tuberkulose, da han var blot fem år gammel, og efterlod den unge Edvard og hans søskende i deres dybt religiøse og melankolske fars varetægt. Dette tidlige tab kastede en lang skygge over Munchs liv og virke.

"Min far var temperamentsfuldt nervøs og tvangsreligiøs - til psykoneurose. Fra ham arvede jeg frøene til galskab. Englene af frygt, sorg og død har stået ved min side siden den dag, jeg blev født." - Edvard Munch

Som et sygeligt barn, ofte bundet til sengen, fandt Munch trøst i at tegne. Disse formative år, fyldt med sygdom, død og hans fars apokalyptiske religiøse lære, ville senere komme til udtryk i hans kunsts temaer om dødelighed, kærlighed og angst.

Fødslen af ​​"Skriget"

I 1892 begyndte Munch at arbejde på sit mest berømte maleri, "Skriget" . Inspirationen slog til under en gåtur ved solnedgang:

"Jeg fornemmede et skrig passere gennem naturen; det forekom mig, at jeg hørte skriget. Jeg malede dette billede, malede skyerne som virkeligt blod. Farven skreg. Dette blev Skriget."

Denne levende beskrivelse afslører den synestesi-lignende oplevelse, der førte til skabelsen af ​​et af de mest genkendelige malerier i verden. Den hvirvlende himmel, broens barske perspektiv og den spøgelsesagtige skikkelse med hænderne løftet op til ansigtet i et stille hyl – alt sammen skaber et visceralt udtryk af angst, der vækker genklang hos seerne den dag i dag.