Romantikkens oprindelse
Romantikken opstod som et svar på den industrielle revolution, som medførte betydelige sociale og økonomiske forandringer. Bevægelsen var også en reaktion mod oplysningstidens betoning af fornuften og de strukturerede former for nyklassicisme. Romantiske kunstnere og tænkere søgte at fange dybden og kompleksiteten af menneskelige følelser og de ærefrygtindgydende aspekter af naturen.
Bevægelsen var påvirket af Jean-Jacques Rousseaus skrifter, som forfægtede individets følelsesmæssige og åndelige forbindelse til naturen. Værkerne fra den tyske litterære bevægelse Sturm und Drang (Storm og Stress) spillede også en væsentlig rolle i udformningen af romantikken, idet de understregede intense følelser og individualisme.
Karakteristika for romantikken:
Vægt på følelser: Romantisk kunst er karakteriseret ved dens fokus på intense følelser, herunder kærlighed, frygt, sorg og ærefrygt. Kunstnere søgte at fremkalde stærke følelsesmæssige reaktioner fra deres publikum.
Fejring af naturen: Naturen var et centralt tema i romantisk kunst. Det blev ofte skildret som en stærk, ærefrygtindgydende kraft, der kunne fremkalde både skønhed og rædsel. De sublime landskaber i romantiske malerier afspejler denne ærbødighed for naturen.
Individualisme og fantasi: Romantikken hyldede individets kreative fantasi og personlige oplevelser. Kunstnere og forfattere udforskede dybden af deres egne følelser og indre verdener.
Interesse for det overnaturlige og eksotiske: Romantiske kunstnere skildrede ofte overnaturlige, fantastiske og eksotiske temaer. Denne interesse for det mystiske og det overjordiske var en afvigelse fra oplysningstidens rationalitet.
Afvisning af klassiske former: Romantiske kunstnere afviste de stive strukturer og former for neoklassicisme og favoriserede mere flydende og dynamiske kompositioner.
