Oprindelse og udvikling
Kubismen opstod i Paris mellem 1907 og 1914, i en periode med enorm innovation og eksperimentering i kunstverdenen. Bevægelsen er typisk opdelt i to faser: Analytisk kubisme og syntetisk kubisme.
Analytisk kubisme (1907-1912): Denne tidlige fase fokuserede på at dekonstruere objekter til deres grundlæggende geometriske former. Picasso og Braque dissekerede emner og præsenterede dem på en fragmenteret, overlappende måde. Nøgleværker fra denne periode omfatter Picassos "Les Demoiselles d'Avignon" (1907) og Braques "Violin og lysestage" (1910).
Syntetisk kubisme (1912-1914): I den senere fase begyndte kunstnere at samle disse fragmenterede former igen til mere sammenhængende kompositioner, der ofte inkorporerede blandede medier og collageelementer. Denne tilgang ses i værker som Picassos "Still Life with Chair Caning" (1912) og Juan Gris' "The Sunblind" (1914).
Kubismens nøglekarakteristika
Flere perspektiver: Kubistiske kunstnere portrætterede emner fra forskellige vinkler inden for en enkelt komposition og udfordrede forestillingen om et enkelt, fast synspunkt.
Geometriske former: Objekter blev opdelt i grundlæggende geometriske former som terninger, kugler og kegler, hvilket understregede den underliggende struktur af emnet.
Fragmentering: Emner blev fragmenteret og samlet igen i abstrakte former, hvilket skabte en følelse af dybde og dimensionalitet.
Collage og blandede medier: Især i syntetisk kubisme brugte kunstnere collageteknikker, der inkorporerede materialer som avisudklip, stof og andre fundne genstande i deres værker.
Påvirkninger og arv
Kubismen var stærkt påvirket af tidligere kunstbevægelser og innovationer, herunder Paul Cézannes værker, der lagde vægt på geometrisk forenkling i sine malerier, og den afrikanske og oceaniske kunst, som Picasso mødte, som indeholdt stiliserede former og abstrakte figurer.
Virkningen af kubismen strakte sig langt ud over billedkunsten og påvirkede litteratur, musik og arkitektur. Forfattere som Gertrude Stein og James Joyce eksperimenterede med fragmenterede fortællinger og flere synspunkter og spejlede kubistiske teknikker i deres litterære værker. Komponister som Igor Stravinsky inkorporerede dissonans og rytmisk kompleksitet, hvilket afspejlede bevægelsens principper.
Kubismen banede også vejen for senere modernistiske bevægelser, herunder futurisme, konstruktivisme og surrealisme. Dens vægt på abstraktion og konceptuel repræsentation gav genlyd hos kunstnere, der søgte nye måder at udtrykke den hurtigt skiftende verden på.
Nøglekunstnere og værker
